Der er et kæmpe spild forbundet med lancering af nye produkter og ydelser, hvor vi ved, at 2/3 af dem ikke lever op til forventningerne. En ting er det spild der sker i udviklingsafdelingen, men det er for intet at regne mod de omkostninger, der ligger i produktion og afsætning af produkter som ingen vil købe.
Vi kan reducere dette spild dramatisk ved systematisk at teste vores forretningsidéer – vil kunderne have det? Kan vi bygge det? Kan vi tjene penge på det? Og hvis du er iværksætter undgår du at sælge bilen, pantsætte huset eller hæve pensionen før du med sikkerhed ved, at din idé kan blive en succes.