Erhvervshus Fyn er sat i verden for at tilbyde private virksomheder tre ting. Det tilbyder uvildig sparring. Det giver medfinansiering, og det giver adgang til en række fynske erhvervsklynger. Niels Erik Haug-Larsen er direktør i Erhvervshus Fyn. Han har ansvaret for at organisationens tre ben – sparring, medfinansiering og de fynske erhvervsklynger – kører ordentligt og spiller sammen.
Michael N. Wilkens har hjulpet Erhvervshus Fyn på to måder. I Erhvervshus Fyn har de brugt Business Model Canvas som ét ud af to primære værktøjer. Man har brugt Business Model Canvas til at hjælpe virksomheder med at forstå deres forretning.
I den henseende har Michael N. Wilkens undervist erhvervshusets konsulenter, så de kunne lære medlemmerne, hvordan de bruger værktøjet.
Niels Erik Haug-Larsen
Hvis nogle virksomheder har haft brug for at arbejde mere indgående med forretningsmodeller, så har de henvist til PinPointers.
Som Niels Erik Haug-Larsen fortæller: ”Hvis der er nogen, der skal arbejde videre i det spor, så giver vi opgaven videre til én, der kan arbejde med det – og der er Michael uden tvivl den, som er længst fremme.”
Dette er dog ikke den eneste måde, hvorpå Michael N. Wilkens har hjulpet Erhvervshus Fyn. Undervejs i forløbet med Michael N. Wilkens har erhvervshuset været i løbende dialog om andre samarbejdsmuligheder i forhold til forretningsudvikling af deres egen organisation. Erhvervshus Fyn har dog ikke selv følt, at man var den rette målgruppe for Business Model Canvas-værktøjet.
”Vi kan ikke udvikle vores organisation på den måde,” fortæller Niels Erik Haug-Larsen.
Da erhvervshuset ikke er en almindelig kommerciel virksomhed, mente man ikke, at Business Model Canvas egnede sig til dem.
”Men der var det faktisk Michael, der fortalte os, at vi ikke var de eneste i verden, der havde det problem. Der var en amerikaner, som havde kløet sig selv lidt i nakken og fundet en løsning – godt nok til det amerikanske militær – men han mente, at den også var relevant for os,” fortæller han.
Den amerikaner, som Michael refererede til, er Steve Blank. Han har udviklet er værktøj, som han kalder Mission Model Canvas. Det er en tilpasset udgave af Business Model Canvas, nu blot skræddersyet til missionsdrevne organisationer – dvs. til organisationer, der ikke er drevet af profit, men af en mission.
”Vi satte os ned og kiggede på det, og så sagde jeg: det giver faktisk rigtig god mening.”
Dengang stod Erhvervshus Fyn overfor at skulle lægge to organisationer sammen – det tidligere Væksthus Syddanmark og det daværende Udvikling Fyn. I den sammenhæng valgte de at anvende Mission Model Canvas.
De brugte værktøjet til at beskrive de forskellige afdelinger i Erhvervshus Fyn. Det gav dem en bedre forståelse for deres individuelle målgrupper. Derudover hjalp det med at få en forståelse for, hvilket ”buy-in” de havde brug for, og hvordan de ”deployer” deres produkter og ydelser. Til sidst gav værktøjet dem også en bedre forståelse for, hvilket impact hver afdeling skulle stræbe efter.
”Vi har brugt det til at aligne alle vores afdelinger i huset,” fortæller Niels-Erik Haug Larsen.
Sidenhen har Erhvervshus Fyn gentagne gange gjort brug af Mission Model Canvas, når de har stået overfor organisatoriske forandringer.
”Mission Model Canvas giver mening for os, for det passer til den type organisation, som vi er,” fortæller han.
”Vi kan på to timer lave en fuld model for, hvordan en hub skal fungere, så den samtidig passer ind i vores struktur og en national struktur. Dét, at man kan sætte sig ned og lave sådan nogle ting, kan vi, fordi vi på tværs af huset taler samme sprog. Det kunne vi ikke gøre uden værktøjet,” fortæller han.
Niels Erik Haug-Larsen er glad for samarbejdet med Michael N. Wilkens. Ikke mindst, når der drejer sig om forretningsudvikling.
”Michael er professionel. Han er velforberedt, og han er meget vidende. Det er faktisk det, jeg sætter mest pris på. Står du i en situation, hvor du er i tvivl, om du skal gøre dette eller hint, så kan han grave ned i en stor erfaringsbase, der gør, at man er tryg. Han ikke bare mestrer teorien bag værktøjet. Han har også en enorm empirisk viden, som han kan lægge oveni,” fortæller Niels Erik Haug-Larsen.
”Du har en procesleder, som trygt hjælper dig på vej.”
Ifølge Niels Erik Haug-Larsen formår Michael N. Wilkens altid at skabe en rigtig god proces omkring forretningsudvikling. Det er et af de områder, som er hans største styrke. Årsagen er, at han ikke giver svar.
”Han mestrer at holde processen åben. Du har fornemmelsen af, at du bliver hjulpet, og du bliver supporteret, men du bliver ikke ført,” fortæller han. ”Det at få skabt et rum, hvor folk kan få deres indsigter i spil, uden at det stikker af over nogen grænser – det er faktisk en kunst. Jeg har efterhånden prøvet mange faciliteringer i mit liv, og der er få, der mestrer det lige så godt, som Michael gør.”