En ny tilgang til produktudvikling

ITW GSE er efter et længere forløb med Michael N. Wilkens som facilitator blevet skarpe på LEAN start-up-metoden.

ITW GSE er en del af det store amerikanske selskab ITW. Denne division er specialiseret i at fremstille Ground Support Equipment, dvs. strømforsyninger til fly parkeret i lufthavne. Samtidig leverer de også dertilhørende køleanlæg. Divisionen har to fabrikker: én i Odense og én i Florida, USA. Derudover har de flere globale salgskontorer. De har salgskontorer i Odense, England, Frankrig, Dubai og Singapore.

Henrik Olsson er Vice President for ITW GSE.

Henrik Olsson lærte Michael N. Wilkens at kende gennem direktørnetværket EGN. I dette netværk har Michael N. Wilkens flere gange givet præsentationer om forretningsudvikling og strategi med Business Model Canvas.

HO

Henrik Olsson

En dag viste Michael N. Wilkens en video om Owlets inspirerende arbejde med LEAN start-up-metoden. Henrik Olsson fandt den mere end almindeligt interessant, for i ITW GSE havde de selv anvendt en lignende procedure med at skabe Minimum Viable Products (MVP) i et produktudviklingsprojekt. De vidste bare ikke, at de lavede MVP’er. De vidste heller ikke, at det var LEAN start-up.

”Derfor var det rigtig sjovt, da han lige pludselig viste den her video. Så tænkte jeg: hold da kæft mand. Det er da det her, vi har gjort!” fortæller han.

LEAN start-up-forløb

Dette var motivationen for at samarbejde med Michael N. Wilkens. Henrik Olsson arrangerede et 3-måneders forløb, hvor Michael N. Wilkens indførte organisationen i Business Model Canvas og LEAN start-up.

De gennemførte et forløb, hvor Michael N. Wilkens underviste et tværfunktionelt team – med sælgere, udviklingsfolk, teknikkere og ledere – i værktøjerne og arbejdsmetoderne. Efter denne teorisession begyndte de på et LEAN start-up-forløb, hvor de tog udgangspunkt i en af deres idéer: en automatiseret strømforsyning, som kunne overtage det menneskelige arbejde med at rulle kabler fra deres strømforsyning ud til fly.

ITW GSE, Citat 1

Et video-MVP

En af de grundlæggende principper i LEAN start-up er at lave små eksperimenter, som bekræfter eller afkræfter antagelser i ens forretningsidé. Hensigten er at skabe indsigt – billigt og allerede meget tidligt i processen – så man kan træffe bedre beslutninger og minimere risikoen for, at ens projekt slår fejl.

Et af de gode værktøjer i den henseende er det såkaldte Minimum Viable Product. En MVP er det billigste og hurtigste produkt, du kan lave, som giver dig indsigt i, om din idé resonerer med kundernes behov i markedet.

”I stedet for at lave et produkt, der egentlig kunne det hele, så valgte vi at lave en video af strømforsyningen, som viste, hvordan det endelige produkt ville komme til at virke,” fortæller Henrik Olsson. ”Vi fik sådan set lavet en produktpræsentation af et produkt, der slet ikke fandtes, men ud fra at vi lavede en video, som viste, hvordan produktet virker. Vi stod bare bag gardinerne, styrede det hele og fik det til at virke, som om det var et rigtigt produkt. Så gik vi ud i markedet og testede det på kunder, for at høre hvad de sagde, og fik noget virkelig godt feedback.”

ITW GSE, Citat 2

Nye arbejdsmetoder

Igennem denne proces lærte ITW GSE, hvad LEAN start-up er. Det fungerede som et uddannelsesforløb for organisation, som nu forstår, at man kan arbejde på andre måder, end man traditionelle har gjort.

”Vi står med en organisation, som forstår, at man ikke nødvendigvis behøves at lave udviklingsprojekter, hvor man går efter at bygge en Rolls Royce fra dag ét, hvorefter det tager tre år eller mere, før man er i markedet,” fortæller Henrik Olsson.

LEAN start-up undgår faldgrubberne i de traditionelle produktudviklingsmetoder. Som Henrik Olsson beskriver dem:

”Du spørger kunder up-front, hvad de gerne vil have. Du udarbejder en grundspecifikation, du bruger tre år på at udvikle produktet – men du går ikke i mellemtiden ud og tester det. Det gør du først til allersidst, når du har produktet.”

Som Henrik Olsson påpeger, er risikoen med denne metode, at man efter de tre års står med et produkt og tænker: ”nu har vi brugt tre år, og vi har ikke engang det produkt, som kunden gerne vil have.”

Man kan nemlig ikke forudsige, om det færdige produkt faktisk imødekommer kundens kritiske behov, og om det bliver købt af dem. Business Model Canvas og LEAN start-up er en metode til at minimere den risiko. Det er en ny tilgang til traditionel produktudvikling, som ITW GSE har sat stor pris på at lære.

”Vi har fået åbnet øjnene i en organisation, hvor man har været vant til at gøre tingene på én måde i 20-30 år.”

 

Se også...

Kontakt os i dag

Har du et spørgsmål? Vi hjælper dig gerne. Send en besked, så vender vi hurtigt tilbage til dig.

PinPointers ApS

Niels Hansens Vej 29
5700 Svendborg